Page 4 of 7« First...23456...Last »

Riga – frygtens by

Den sidste idiot er ikke født endnu, tænker man måske rundt omkring i Letland hvor denne avisartikel er blevet læst. Ole Munk var så tankeløs at lade en lettisk cykeludlejer beholde hans og Ullas pas som depositum, da de i sommeren 2005 lejede to mountainbikes i Jurmala, den pragtfulde strand 25 km fra Riga hvor Ole arbejdede. Da cyklerne ved højlys dag blev stjålet fra hotellets veranda (hvilket ikke lod til at komme som nogen overraskelse for hverken hotelejer eller cykeludlejer) blev Ole og Ulla afkrævet en gigantisk sum i erstatning, hvis de ville have deres pas igen.
De tunge skyer begyndte imidlertid at lette (bemærk ordspillet), da den lokale presse fattede interesse for sagen. Var dette mon udtryk for et systematisk forsøg på at flå landets turister? På fotoet – et forbillede for moderne pressefotografi – er passene endelig kommet tilbage i de rette hænder, og Ulla udpeger stedet hvor cyklerne havde stået – inden de blev stjålet.