Ribergård & Munk har kontor i Espergærde stationsbygning, 35 km nord for København. 

DSB nedlagde billetsalget i bygningen i 1997, og vi flyttede ind i 1999 — næsten hundrede år efter at huset blev bygget.

Det første billetssalgssted i Espergærde blev etableret i 1898. Det var en lille træbygning som stadig eksisterer — her holder Helsingør Jernbaneorkester nu til.
I 1920 blev det, der den gang havde status af “billetsalgssted”, ophøjet til station.
Stationsbygningen, der er i røde mursten i den typiske gamle DSB-stil med udsmykning i træværk og mur, er fra 1904.
Huset er tegnet af Heinrich Wenck, arkitekten bag de fleste af stationerne på Kystbanen samt Københavns Hovedbanegård.